Juggernaut

Fra det tyske republiks ti milliarder dollars budget for 1929 kræver det militære budget ca. 700 millioner mark; 200 millioner er til marinen. Hvis man ved, hvordan dette forsvar opstår, ved man også, at uden yderligere undersøgelse, kunne hundrede millioner udslettes i marinen og hundrede i landhæren, uden at det er nødvendigt at afskedige en værdi af vores militære bevæbning.

Men disse 700 millioner er langt fra vores samlede omkostninger til våben. Det ville være et job i uger at sammensætte dem og sammenligne dem med de samlede offentlige udgifter i Tyskland, som måske anslås til 15 milliarder. Lad os prøve at give en grov idé om det.

Først og fremmest skal det huskes, at Reichswehr forstod, hvordan de skulle deportere en betydelig del af sine udgifter til kaserner, paradeområder og lignende til samfundene, der kæmper for at få en garnison. "Andet Tyskland", der er opført i det sidste nummer alene fra Schlesien, seks byer, der har brugt over 6 millioner mark til kaserner.

For det andet skal et antal udgiftsposter omtales som "usynlige" våbenudgifter, der ikke er medtaget i Reichs Defense Defense-budgettet, men i andre sektioner i det almindelige budget, især i Ministeriet for Transportministeriets budget. Dette inkluderer subsidier til luftfart og støtte til virksomheder, der er berettigede til krigsmateriel produktion.

For det tredje er udgifterne til statspolitiet, også nogle 700 millioner, som imperiet bidrager med 200 millioner markeringer til landene, ikke nøjagtigt konsekvent, men i vid udstrækning militære udgifter. Fordi statspolitiet i sit nuværende omfang og natur også er en slags militær, skønt det kun er beregnet til interne formål. Hvis hun ikke følte sig selv som sådan, hvordan kunne hun da have påtaget sig den ærefulde opgave at kultivere den "tyske" kolonialhæres "tradition" i sine individuelle afdelinger? (Württemberg Schutzpolizei er for eksempel en traditionel del af Südseeschutztruppe, for os indfødte er der altid en underlig, mindre hæderlig bevidsthed.)

Hvis vi tager alle disse bevæbningsomkostninger, som ikke er i Reichswehr-budgettet samlet, til 400 millioner, ved vi, at vi hvert år hæver det tyske folk over en milliard mark for at forberede os til den næste krig.

Den sidste er endnu ikke fuldt ud betalt, som du ved. Forsyningen med krigsofre og overlevende koster i regnskabsåret 1929 ca. halvanden milliard; krigens skadesløsholdelse to og en halv milliard (af det over Reichs-budgettet halvanden, en anden betaler vi over industri- og jernbanekoblingerne).

Der er et ordsprog: Harm gør dig smart, eller: Brændte børn frygter ilden.

Sådan visdom gælder dog som kristendommens lære kun i privatlivet.

Snarere: ikke engang der.

1929, 16 Sch.

Se også artiklen af ​​Michael Berger i Neue Zürcher Zeitung af 24.08.2014: https://www.nzz.ch/international/europa/ein-geheimplan-fuer-den-zweiten-weltkrieg-1.18368619